… er du ny i Århus? At komme som nye til Århus for at studere kan både være en lidt skræmmende og en meget befriende ting. Man begynder i hvert fald et nyt livsafsnit. Du har jo sikkert fundet noget at bo i, men har du også fundet en ny menighed at være en del af? Det er i hvert fald en vigtig ting at få gjort!

Jeg vil gerne invitere dig til – og udfordre dig til – at komme i Aroskirken. Der er selvfølgelig flere kirker og menigheder i byen, som man som ny kan begynde i, men vi er den eneste LM-frimenighed i Århus. Du har måske hørt forskellige rygter om kirken der, hvor du kommer fra. Rygter har som regel noget sandt i sig og en masse overdrivelser. Aroskirken er startet for 8 år siden og består af en blanding af unge og gamle, studerende og andre. Der bliver flere og flere børn, mens stadig flest i førskolealderen …

Generelt er vi en flok ret forskellige mennesker, som gerne vil mødes for at høre om Jesus og synge og bede til ham. Vi samles hver søndag til gudstjeneste, som man kan se her på hjemmesiden. Der er to LMU’er tilknyttet. Aros LMU har deres arrangementer om onsdagen (www.aroslmu.dk) og så er der også en lille alternativ LMU-Signal med et mere diakonalt sigte.

Udover det sker der en masse andre ting, meget af det kan du finde her på hjemmesiden. Velkommen til byen; velkommen til Aroskirken, velkommen til gudstjeneste og meget mere … Har du spørgsmål mv., så tøv ikke med at ringe eller skrive – ellers kan vi også bare ses på søndag!

… and if you are mostly English-speaking, we will try to provide translation from Danish. Please tell us!

Flemming Hansen, præst

(mobil 2234 8987, mail fh@aroskirken.dk)

Comments are closed.