Pendlermission 2017 – undervisning af menighedsledere i Mara Stift, Tanzania

(Tidligere blogs: Kiabakari 2013/2014Ulanga 2014/2015 og Mara-bloggen 2016)

 v/Flemming Hansen

Mandag d. 27. juni

Så er det andet ugekursus overstået, og jeg er igen tilbage i Signe og Brians gæsteværelse.

Denne gang hed sognet Kibara – et sogn, der ligesom sognet i sidste uge ligger på en stor halvø ud i Victoriasøen. Vi var ved hovedkirken i sognet, hvorunder der så hører 10-11 mindre annekssogne med hver deres evangelist tilknyttet. Denne uge havde vi ca. 50 kursister; altså fuldt hus i forhold til disse kurser. Kursister­ne kommer onsdag eftermiddag og tager hjem igen lørdag eftermiddag eller søndag. Programmet er det samme hver gang: jeg underviser om formiddagen frem til ca. kl. 13 (lidt afhængig af, om middagsmaden er færdig der, eller vi fortsætter lidt længere) og evt. lidt efter middagsmaden. Resten af undervisningen står vicebiskoppen, pastor Msaghaa, for. Som regel er der også boganmeldelser fra den bogsælger (se billedet), der altid er med på kurserne med et fyldigt bogsalg.

Sognepræsten er en mand, der brænder for evangeliets udbredelse. Kursisterne var meget åbne for undervisning og kom stort set alle helt fra morgenen af i kirken, hvor undervisningen startede efter morgenandagten.

Flere oplevelser står tilbage i erindringen. Den første formiddag blev en kvinde pludselig meget dårlig, gled ned på gulvet, klagede sig og blev båret ud. Min første tanke var, at hun var besat af dæmoner, som nu reagerede på Guds ord. Den tanke havde andre også, men det viste sig, at hun lige havde fået besked om, at hendes far var død. Præsten rejste sig og fortalte os det, for – som han sagde – vi ikke skulle sidde og spekulere på, at det var en besættelse eller noget andet.

I dette område af stiftet kan alle tale stammesproget Kijita. Det kan godt gøre sådan én som mig endnu mere ’anderledes’, end jeg er i forvejen; for det sprog kan jeg altså hverken forstå eller tale. Og de brugte det næsten konsekvent, når de talte sammen. Ikke af ond vilje, men de er simpelthen så vant til at bruge det, at de næppe tænker på det. Godt nok er det officielle sprog swahili, og alle kan tale det fuldstændig flydende – kijita er bare meget nemmere. Det gør også, at jeg ud over undervisningen får allermest talt med folk, når jeg har dem på tomandshånd. Mere end når vi, som på billedet her, sidder nogle stykker sammen til middagsmad, hvor vi her sidder i træernes skygge kun 50 meter fra Victoriasøens bred.

Et af de undervisningsemner, som der er rigtig god respons på, er ægteskabet. Jeg har noget principiel undervisning om det især ud fra 1 Mos 2,24-5 og Ef 5,21ff., og derefter overtager vicebiskoppen, når der skal gives svar på de massevis at spørgsmål, der er til emnet. Der er mange gennemgående spørgsmål på kurserne, men også nogle egnsbestemte. I denne her stamme er det fx meget almindelig, at bedstemor får overladt en 2-3 børnebørn for at tage sig af dem. Det er helt almindeligt i Tanzania, at børn bor i lange perioder hos familiemedlemmer, men det specielle her er, at bedstemødrene vil have dem i dobbeltsengen – og så bliver hendes mand simpelthen bare skubbet ud. Og det er ikke nemt for ham, når man nu har sovet med sin kone i mange år. Der er faktisk en del eksempler på, at disse mænd simpelthen har løst problemet ved at tage sig en ny kone. Men det er i dette, som i mange andre ting, at stammens skik og brug får et langt større ord at sige ind i dagliglivet end bibelens klare tale.

Så kursernes undervisning handler både om de helt centrale ting i evangeliet og om mange at de ting, der knytter sig til den kristne etik. Guds ords lys må ind over det hele!

Tirsdag d. 20. juni

Den første uge foregik kurset i Majita Sogn – eller rettere i Mabuye, en af sognets små annekssogne. Der var gået lidt kuk i invitationen, så der var kun hjælpepræster, evangelister og kirkeældste til stede. Kormedlemmer og søndagsskolemedarbejdere havde ikke fået invitation, men vi havde en flok på 22 mennesker, der gerne ville lære mere.

Gudstjeneste om søndagen

Jeg underviste om formiddagen, mens vicebiskoppen gjorde det om eftermiddagen. På grund af problemerne med arbejdstilladelse, blev kurset kun på to undervisningsdage (fredag – lørdag) mod normalt tre. Men jeg fik gennemgået Galaterbrevet samt forskellige emner som fx ægteskab og nogen om Bibelen og sabbatten.  Sidstnævnte, fordi Syvendedags-adventisterne udgør den største kirke her i Mara og er meget aggressive, men ikke særlig bibelske, i deres evangelisering over for de lutherske. Om søndagen prædikede jeg for ca. 50 voksne og 25 børn, mens vicebiskoppen i grønt var liturg.

Hver aften blev der vist kristne film, som blev overværet af en masse folk fra den nærliggende landsby. Teamet råder både over Jesus-filmen, samt flere kristne spillefilm. På billedet er vi ved at pakke bilen bl.a. med filmudstyret, inden vi kørte hjem søndag over middag.

De sidste par dage har den mest stået på afslapning sammen med familien her på Kiabakari Bibelskole. Elever og medarbejdere har høstet majs. Den er høstmoden nu, og pga. en for kort regntid og meget stærk sol, har høstudbyttet for mange været magert. Så det er med at få høstet, inden sultne tyve tager for meget. På torsdag begynder eksaminerne, inden eleverne d. 30. juni kan slutte dette semester.

Mens jeg skriver dette leger Signe og Brians børn udenfor mit vindue sammen med en norsk veninde og Johanna Larsen, som er dansk lærervolontør på skolen i år. Samme vindue, hvor vi for nogle dage siden slog en lille grøn, ugiftig slange ihjel.

Hverdagen er mangfoldig … …

Torsdag d. 15. maj

I dag starter vi på det første menighedskursus i en menighed ved navn Majita ude i nærheden af Victoriasøen. Det bliver en dag kortere end planlagt – bl.a. fordi jeg i går måtte en tur op til Kenya-grænsen ca. 100 km herfra for at få stemplet en arbejdstilladelse i passet. Reglerne er lavet om siden sidste år, hvor man kunne få det gjort i Musoma (se d. 12. juni).

Vejret her i Mara er fint til kurser, hvor der altid er filmfremvisning om aftenen. Der er kommet et par regnbyger, mens jeg har været her, men de fleste aftener har det været tørt. På bibelskolen, hvor Signe og Brian bor, skal elever og ansatte i dag til at høste majs. Der er ikke kommet særlig meget regn i år, så derfor er der mangel på mad, hvilket betyder, at en del folk stjæler uhøstet majs på markerne.

Jeg regner med søndag, når vi efter planen er tilbage, eller mandag vil skrive lidt om den første tur.

Mandag d. 12. juni

Så er jeg godt installeret i Signe og Brians gæsteværelse (datter og svigersøn) i deres hus her på Kiabakari bibelskole, hvor jeg skal bo, når jeg ikke er på undervisningsture i menighederne. Turen herud gik for så vidt fint, den blev dog forlænget 24 timer, da vi pga. vejrforhold kom for sent til Nairobiflyet i Holland. Men vi blev ikke snydt for udsigten til Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro efter morgenkaffen på vej til Mwanza.

De første par dage blev brugt på at akklimatisere og være sammen med familien og i øvrigt hilse på folk.  Blandt andet ved gudstjenesten i går, der jo som altid sluttede ved, at vi hilser på hinanden udenfor. I dag var jeg i Musoma for at få den nødvendige arbejdstilladelse – det lykkes dog ikke. Til gengæld fik jeg hilst på biskoppen, inden han tog af sted til et seminar udenfor stiftet.

I morgen skal jeg mødes med vicebiskoppen, og så skal vi have de sidste aftaler og planlægning på plads, hvorefter vi så forhåbentlig kan komme i gang med undervisningen. Jeg fik dog lidt af rusten talt af swahilien , idet jeg holdt mandag-morgen prædikenen på bibelskolen.

Onsdag d. 31. maj

Nu er der kun en uge til “take-off”. Opgaven i år består af undervisning i fire menigheder i Mara Stift i det nordlige Tanzania. Jeg skal have base på Kiabakari Bibelskole, men det meste af tiden bo og undervise i fire forskellige menigheder. Planen er af og til at komme med små dryp fra turen her på bloggen.